Højeste kvalitet til laveste pris!

Navnet Wool2fit er opstået under arbejdet med at udvikle endnu bedre og mere komfortable uldsko i højere kvalitet med bedre pasform og smukkere designs.

Høj kvalitet via ren naturlig uld!

Jeg fornemmer at publikum efterhånden har forstået hvor komfortabelt det er at klæ’ sig i uld. I alle fald i forhold til da jeg startede mit eventyr med uldsko.

Uld er et 100% naturligt materiale og har nogle suveræne egenskaber. Først og fremmest har det en fantastisk evne til at optage fugt og transportere den væk, så huden holdes tør og behagelig varm. Uld er let og slidstærkt, og så er hvert fiber beskyttet af et naturligt lag af lanolin som afviser vand, snavs og lugt.

Derfor skal beklædning af ren uld ikke vaskes så ofte, og derfor er uldsko så behagelige at bære, at mange ligefrem erklærer sig afhængige. Det opdagede vi, da vi lancerede min mors første håndfiltede uldstøvler i Glerups, og lige siden er salget vokset støt fordi vore kunder har anbefalet dem mund til mund.

Næst efter princippet om at anvende ren uld, handler go’ kvalitet om filteteknik og design.

I Europa har vi industrialiseret produktionen, mens lavere lønninger i Nepal gør det muligt stadigt at filte i hånden. (Herom senere) Håndfiltet uld kræver langt flere arbejdstimer, men åbner også muligheden for flere design detaljer og en stærkere filt, fordi uldfibrerne ikke ligger så ensrettet i filten. I Kathmandu etablerede vi en effektiv håndværksproduktion hvor vi indførte LEAN-principper og streng kvalitetskontrol.

Komfort

Derfor har Wool2fit handlet om at forbedret design og især pasformen på skoene. Målet er at alle skal ha’ en sko som giver det velkendte varme kram om foden - uden at klemme.

Vi har udviklet hele 3 læster i 3 forskellige bredder, så alle kan finde den pasform som passer dem bedst. Vi har valgt at “bygge” vore læster efter den tyske standard med 6 mm forskel mellem længden på størrelserne. En standard som også anvendes i det meste af EU, men skostørrelser er langtfra standardiserede, så vi anbefaler at kigge godt på vores Størrelsesguide, inden man vælger sine sko.

Bæredygtighed

Jeg tror på sund fornuft. Jeg tror på, at man skal gøre godt for at få det godt.

For mig er det sund fornuft at fremstille vores beklædning af naturligt organisk materiale, som kræver mindre vask og holder længere, som er fornybart, og som kan komposteres i naturen efter brug. At tilbyde kunderne de bedste produkter til bedste pris er grundlaget for en bæredygtig forretning. Samtidigt skal man behandle sine ansatte og leverandører fair.

Det bliver hurtigt en meget nørdet diskussion, når man taler om bæredygtighed. Derfor er der også skærpet opmærksomhed fra forbrugerombudsmanden på virksomheder, som kalder sine produkter “bæredygtige”. Jeg er derfor tilbageholdende med at reklamere med diverse modeord.

Vi anvender f.eks. uld fra New Zealand, Australien og Tibet. Jeg ved at der ikke anvendes kemikalier for at “dyrke” denne uld, men jeg har ikke dokumentation for at det kan kaldes økologisk.

Jeg ved, at min produktion i Nepal skaber arbejde til en flok hårdtarbejdende kvinder, som hver især forsørger en familie. Jeg ved også at de i min produktion får en bedre løn end sædvanligt i Nepal. Samtidigt ved jeg også, at lønnen til en nepalesisk filthåndværker stadig er meget lav i forhold til en dansk minimumsløn. Derfor kalder jeg også kun min produktion for FairTrade, hvis jeg har dokumentation for det.

Historien

Godt håndværk har altid været afgørende siden jeg startede mit arbejde med uldfilt for over 20 år siden. Jeg stiftede Glerups A/S med mine forældre i 2003.

Efter et mislykket generationsskifte etablerede jeg en konkurrerende virksomhed Betterfelt i 2007 og, efter Betterfelts konkurs, stiftede jeg i 2023 wool2fit.com.

Som den første, etablerede jeg i 2007 et filteværksted i Kathmandu, Nepal.

En Fairtrade certificeret produktion af håndfiltet uld, som skabte beskæftigelse til kvinder i et virkeligt fattigt land, og som jeg er utroligt stolt af.

Jeg var heldig at få en kontrakt som leverandør til ECCO, og på et tidspunkt kunne vi tælle ca. 100 ansatte på værkstedet.

Vogt dig for kopier!

Glerups var ikke de første i Verden som producerede uldsko. Der fandtes, især i Tyskland, andre producenter af uldsko og en tradition for at gå i filtede hjemmesko af uld.

Derfor er diskutioner om hvorvidt Betterfelt eller andre har kopieret Glerups omsonst.

Siden jeg etablerede Betterfelt er der også dukket flere nye mærker op, som hævder at de er FairTrade og skaber beskæftigelse i Nepal. Nogle af dem hævder ligefrem at de er økologiske.

Jeg kender disse producenter og har besøgt dem. (De er alle uddannet på Betterfelts værksted i Kathmandu.)

Det er min holdning at man ikke kommer forrest ved at gå i andres fodspor.

Pris

Min mor opfandt en smart og enkelt produktionsteknik, så vi kunne producere mere end 2 par om dagen per mand. Som nævnt kan jeg tilbyde håndfiltede uldsko fra Nepal til samme pris.

Da vi startede kostede Glerups uldstøvler 500 kr.

Det syntes skohandlerne var alt for dyrt. - Nu sælger jeg uldsko i høj kvalitet til priser fra 350 kr.

Det beviser, for mig, hvordan konstant udvikling og optimering betaler sig og kommer vore kunder tilgode. Jeg designer og producerer også for andre brands, og der ligger adskillige udviklingsprojekter i pipelinen. Jeg forudser en fremtid med uldsko i mange spændende og innovative styles, og jeg er fast overbevist om, at uld, sammen med andre organiske materialer bliver et af de mest anvendte i fremtidens fodtøj.

 Med venlig hilsen

 

Thomas Glerup Kristensen

Stifter af Wool2fit og ejer af driftselskabet Dialogo.dk ApS

 

Om uld og hvorfor vi bruger uld.

Vi anvender uld, som er hår-fibre først og fremmest fra får.

Men, uld kan også komme fra andre dyr, herunder kashmir og mohair fra geder, qiviut fra moskusokser, angora fra kaniner og andre typer uld fra kamel. Den berømte Merinould kommer fra får af racen merino, som er specielt fremavlet til at give meget og fin uld.

Uld er således et naturligt materiale, som kan høstes naturligt ,og som kan leveres tilbage til det naturlige kredsløb.

 

“Selvrensende” biologi

Uld består af protein sammen med en lille procentdel af lipider. Det adskiller sig i denne henseende rent kemisk fra det mere dominerende tekstil, bomuld, som hovedsageligt er cellulose.

Et uldfiber består af protein (keratin) og fiberet er dækket af små overlappede skæl. Alt sammen dækket på ydersiden af ​​epidermis (epicuticula), et lag lanolin (fedt) fra hårsækken. Det gør fibrenes overflade vandafvisende og afvisende over for lugt og snavs, selvom de er gennemtrængelige for vanddamp.

Det er derfor at din uldtrøje og dine uldsko, kan bæres direkte på huden, uden at komme til at lugte grimt. Lanolinen udvikler endda en svag sæbelignende substans, når den kommer i forbindelse med vand.

 

Hvorfor krymper uld?

Skællet spiller en særlig rolle ved vask af uldne tekstiler, da de får ulden til at trække sig sammen i våd tilstand. Skællene spredes, og fibrene griber ind i hinanden. Hvis stoffet gnides på samme tid, filtes fibrene sammen og får ulden til at krympe og blive tykkere og stivere. Denne evne kan bruges til at forme uld i 3 dimensioner som f.eks. en uldsko.

Det er også derfor at uld bør vaskes i hånden eller på uldprogram i maskinen.

Uld kan krølle, når det er fugtigt, men glattes nemt ud, hvis tøjet hænges til tørre eller presses og fikseres i en bestemt form med fugtig varme (presfolder og læg)

Udover gode isolerende egenskaber og god spindeevne på grund af krusning, fleksibilitet, elasticitet, har uld mange andre fordele.
Fx kan uld absorbere op til ca. 35 % fugt uden at virke våd og vil stadig føles varm, fordi den indeholder en stor mængde isolerende luft.
Uld har endda en termostatisk egenskab. Når uld absorberer fugt, for eksempel fra fugtig luft, dannes der varme, og når ulden igen afgiver fugten i tør luft, forbruges varme (ulden virker kølende).

 

Holdbarhed

Uld vejer meget lidt, sammenlignet med f.eks. læder, og det er en af ​​de mest holdbare fibre, der er kendt. Det kan modstå rivning, og det kan bøjes mere end 20.000 gange uden at gå i stykker. (Bomuld knækker efter 3.200 bøjninger, silke efter 1.800 bøjninger og rayonfibre knækker efter kun 75 bøjninger.)

Det er også den mest modstandsdygtige fiber, fordi den har en naturlig krympning, der hjælper den med at holde formen. Uldfibre kan strækkes og stadig hoppe tilbage til deres oprindelige form.

Derfor er uld så velegnet til beklædning, og derfor er filtede uldsko så lette og holdbare.

 

Vask med forsigtighed!

Uld er følsomt over for basiske opløsninger. Hvis ulden indeholder lanolin, (som vore uldsko), er det ofte bedst blot at lufte ulden i fugtigt vejr. I det hele taget, er det vigtigt, at ulden får mulighed for at tørre helt mellem brug. Bruger du dine uldsko dagligt, vil vi derfor anbefale, at du køber flere par, og skifter mellem dem hver dag.
Det meste uld kan dog vaskes forsigtigt ved lave temperaturer i special sæbe eller renses kemisk.

På den måde kan du bevare og nyde uldens blødhed og naturlige egenskaber.

 

Klør og stikker uld?

Moderne teknologi kan rense og spinde uld i meget fine og bløde kvaliteter som absolut ikke klør eller stikker. Uld som ikke er karboniseret og som er behandlet korrekt er den bedste beklædning naturen har skænket os.

Mishandlet uld klør ofte, lugter og er svært at vedligeholde.

Ulds tendens til at krympe har ført til udviklingen af ​​diverse kemiske behandlinger. De bruger som regel klorerede kemikalier til at fjerne fiberen fra dens skællende ydre overflade. Den erstattes så dette med en syntetisk belægning, der gør ulden mere modstandsdygtig over for temperaturændringer. Det gør den også mindre tilbøjelig til at filte eller krympe. Kort sagt gøres fibrene vaskbare i maskine.
Ulempen er at ulden mister andre af sine egenskaber og at processen forurener.

 

Karbonisering er en anden kemisk proces, der bruges til at fjerne vegetabilsk materiale (VM) fra uld. VM, som kan være frø, grater, græs osv., består overvejende af cellulose, hemicellulose og lignin, mens ulden hovedsageligt er protein. Karboniseringsprocessen gør brug af forskellen i stabiliteten af ​​proteiner og cellulose til virkningerne af mineralsyrer.
Den mest almindeligt anvendte syre til dette formål er svovlsyre. I sin enkleste form følger karbonisering en traditionel uldskureproces og består af syrning, tørring, bagning, mekanisk knusning og pudsning, neutralisering og sluttørring. Denne grundlæggende proces med karbonisering af løs uld har været anvendt i mange år, og det siger sig selv, at det kan skade de fine uldfibre og knække dem. Knækkede karboniserede uldfibre kan virke stikkende og kradsende.

Derfor undgår vi karboniseret uld.