Højeste komfort og kvalitet til bedste pris

Wool2fit er opstået under arbejdet med at udvikle endnu bedre og mere komfortable uldsko, i højere kvalitet og med bedre pasform og smukkere designs.

Mit navn er Thomas Glerup og jeg stiftede Wool2fit sammen med en investor i 2003. Jeg stiftede Glerups A/S sammen med mine forældre i 2003 og Betterfelt med egen håndfiltet produktion i Nepal i 2007. 

Det var min mor som, (hjemme hos os), opdagede at uld er et fantastisk materiale til fremstilling af sko. Uld har en fantastisk evne til at optage fugt og afgive den igen, så huden holdes tør og varm. Lanolinen i ulden beskytter oven i købet ulden mod snavs og lugt, så du kan gå barfodet i dine uldsko uden at de kommer til at lugte grimt. 

Det føles som gamle dage nu, og meget har også ændret sig siden, jeg startede vores mission med at få danskerne til at gå i uldsko. Glerups uldsko var en hjemmesko med en skindsål til indebrug, og hjemmesko var noget kun gamle mennesker benyttede sig af. Men, netop uldens komfort gjorde at salget voksede helt naturligt via anbefalinger mund til mund, og siden dengang har de fleste opdaget hvorfor uld er det bedste at klæ’ sig i.

Wool2fit er altså min tredje virksomhed i branchen, og ambitionen er at udvikle komfortabelt og bæredygtigt fodtøj baseret på mine mange erfaringer gennem mere end 20 års arbejde i branchen. En branche der lige nu gennemgår en rivende udvikling som minder mig om den digitale revolution der ændrede den grafiske produktion i mine unge dage i reklamebranchen.

Fremtiden og ambitionerne

Lige nu står vi ved begyndelsen af en ny revolution af design og produktion i skoindustrien. 3D og AI speeder designprocessen op til raketfart, mens produktionen ændres af printere og nye materialer. 

Vii omfavner denne udvikling med stor begejstring med skarpt fokus på hvad vi vil opnå. 
Først og fremmest vil vi tilbyde dig smukt, sundt og komfortabelt fodtøj. 
Ny teknologi kan hjælpe os til smukkere designs og bedre og billigere produktion, men der er kvaliteter som vi ikke kan erstatte med teknologi. Nemlig, uldens fremragende og naturlige egenskaber, og derfor bygger vi både på årtusinder gamle erfaringer og den nyeste viden.

Wool2fit er kun det første beskedne skridt i denne retning. Vi ønskede først at forbedre pasformen på vore sko, så vi kan tilbyde sko der passer til vore kunder, i stedet for at finde kunder som passer til vore sko. En bredere tåboks og tre forskellige læstebredder, så alle kan finde en sko der giver det velkendte kram, uden at deformere vore fødder og skade vores gang og muskulatur.

Vi er i fuld gang med at udvikle nye skotyper baseret på uldne uppers og såler i naturgummi. Vi vil langt længere med vores fodtøj end hjemmesko, og vi har taget de første skridt. Vi håber du vil med.

 Med venlig hilsen

 

Thomas Glerup Kristensen

Stifter af Wool2fit og ejer af driftselskabet Dialogo.dk 

 

Om uld og hvorfor vi bruger uld.

Vi anvender uld fra først og fremmest får.
Men, uld kan også komme fra andre dyr, herunder kashmir og mohair fra geder, qiviut fra moskusokser, angora fra kaniner og andre typer uld fra kamel. Den berømte Merinould kommer fra får af racen merino, som er specielt fremavlet til at give meget og fin uld.

Uld er således et naturligt materiale, som kan høstes naturligt ,og som kan leveres tilbage til det naturlige kredsløb.

 

“Selvrensende” biologi

Uld består af protein sammen med en lille procentdel af lipider. Det adskiller sig i denne henseende rent kemisk fra det mere dominerende tekstil, bomuld, som hovedsageligt er cellulose.

Et uldfiber består af protein (keratin) og fiberet er dækket af små overlappede skæl. Alt sammen dækket på ydersiden af epidermis (epicuticula), et lag lanolin (fedt) fra hårsækken. Det gør fibrenes overflade vandafvisende og afvisende over for lugt og snavs, selvom de er gennemtrængelige for vanddamp.

Det er derfor at din uldtrøje og dine uldsko, kan bæres direkte på huden, uden at komme til at lugte grimt. Lanolinen udvikler endda en svag sæbelignende substans, når den kommer i forbindelse med vand.

 

Hvorfor krymper uld?

Skællet spiller en særlig rolle ved vask af uldne tekstiler, da de får ulden til at trække sig sammen i våd tilstand. Skællene spredes, og fibrene griber ind i hinanden. Hvis stoffet gnides på samme tid, filtes fibrene sammen og får ulden til at krympe og blive tykkere og stivere. Denne evne kan bruges til at forme uld i 3 dimensioner som f.eks. en uldsko.

Det er også derfor at uld bør vaskes i hånden eller på uldprogram i maskinen.

Uld kan krølle, når det er fugtigt, men glattes nemt ud, hvis tøjet hænges til tørre eller presses og fikseres i en bestemt form med fugtig varme (presfolder og læg)

Udover gode isolerende egenskaber og god spindeevne på grund af krusning, fleksibilitet, elasticitet, har uld mange andre fordele. 
F.eks. kan uld absorbere op til ca. 35 % fugt uden at virke våd og vil stadig føles varm, fordi den indeholder en stor mængde isolerende luft.
Uld har endda en termostatisk egenskab. Når uld absorberer fugt, for eksempel fra fugtig luft, dannes der varme, og når ulden igen afgiver fugten i tør luft, forbruges varme (ulden virker kølende).

 

Holdbarhed

Uld vejer meget lidt, sammenlignet med f.eks. læder, og det er en af de mest holdbare fibre, der er kendt. Det kan modstå rivning, og det kan bøjes mere end 20.000 gange uden at gå i stykker. (Bomuld knækker efter 3.200 bøjninger, silke efter 1.800 bøjninger og rayonfibre knækker efter kun 75 bøjninger.)

Det er også den mest modstandsdygtige fiber, fordi den har en naturlig krympning, der hjælper den med at holde formen. Uldfibre kan strækkes og stadig hoppe tilbage til deres oprindelige form.

Derfor er uld så velegnet til beklædning, og derfor er filtede uldsko så lette og holdbare.

 

Vask med forsigtighed!

Uld er følsomt over for basiske opløsninger. Hvis ulden indeholder lanolin, (som vore uldsko), er det ofte bedst blot at lufte ulden i fugtigt vejr. I det hele taget, er det vigtigt, at ulden får mulighed for at tørre helt mellem brug. Bruger du dine uldsko dagligt, vil vi derfor anbefale, at du køber flere par, og skifter mellem dem hver dag.
Det meste uld kan dog vaskes forsigtigt ved lave temperaturer i special sæbe eller renses kemisk.

På den måde kan du bevare og nyde uldens blødhed og naturlige egenskaber.

 

Klør og stikker uld?

Moderne teknologi kan rense og spinde uld i meget fine og bløde kvaliteter som absolut ikke klør eller stikker. Uld som ikke er karboniseret og som er behandlet korrekt er den bedste beklædning naturen har skænket os.

Mishandlet uld klør ofte, lugter og er svært at vedligeholde.

Ulds tendens til at krympe har ført til udviklingen af diverse kemiske behandlinger. De bruger som regel klorerede kemikalier til at fjerne fiberen fra dens skællende ydre overflade. Den erstattes så dette med en syntetisk belægning, der gør ulden mere modstandsdygtig over for temperaturændringer. Det gør den også mindre tilbøjelig til at filte eller krympe. Kort sagt gøres fibrene vaskbare i maskine.
Ulempen er at ulden mister andre af sine egenskaber og at processen forurener.

Karbonisering er en anden kemisk proces, der bruges til at fjerne vegetabilsk materiale (VM) fra uld. VM, som kan være frø, grater, græs osv., består overvejende af cellulose, hemicellulose og lignin, mens ulden hovedsageligt er protein. Karboniseringsprocessen gør brug af forskellen i stabiliteten af proteiner og cellulose til virkningerne af mineralsyrer.
Den mest almindeligt anvendte syre til dette formål er svovlsyre. I sin enkleste form følger karbonisering en traditionel uldskureproces og består af syrning, tørring, bagning, mekanisk knusning og pudsning, neutralisering og sluttørring. Denne grundlæggende proces med karbonisering af løs uld har været anvendt i mange år, og det siger sig selv, at det kan skade de fine uldfibre og knække dem. Knækkede karboniserede uldfibre kan virke stikkende og kradsende.

Derfor undgår vi karboniseret uld.

 

Produktionen

Vi producerer stadig i Kathmandu. Dels fordi vi har et godt netværk af dygtige håndværkere i Nepal, men også fordi vi føler en forpligtelse til at fortsætte arbejdet med at udvikle og forbedre den produktion, som Thomas Glerup lagde grunden til for snart 20 år siden.

Der er stadig tale om håndarbejde og stolte traditioner. 
Efter hver arbejdsproces gennemgår et par uldsko en kvalitetskontrol inden de sendes videre til næste arbejdsstation. Således sikrer vi os, at ingen sko sendes til Danmark med fejl. 
Processen er simpel. Uldsko er et enkelt produkt af enkle og naturlige materialer. Først og fremmest uld. Vi anvender uld fra New Zealand, Australien og Tibet.
Ulden vaskes skånsomt, så den stadig beholder sit naturlige lanolin. 
Herefter farves og kartes ulden. Vi anvender kun godkendte farver, som overholder vore strenge danske og europæiske miljøkrav. 
Så lægges ulden i et mønster som danner en stor sok. Sokken filtes let sammen med varmt sæbevand og knofedt. 
Nu trækkes sokken på den læst, som skal forme den færdige sko, og uldsokken krympes ind til den sidder helt stramt og fast på læsten. Også det kræver knofedt og varmt sæbevand. Princippet kender du måske, hvis du har vasket en uldsweater ved for høj temperatur i din vaskemaskine.
Når ulden er krympet tilstrækkeligt, har man en fast filtet og stærk uldsko, som passer perfekt på den læst vi har udviklet til vore uldsko. Alle vore læster har god plads til forfod og tæer og findes i 3 bredder, så både dem med smalle, brede og medium brede fødder kan få en sko som passer.
Alle vore sko er altså målfaste og inden i har de nøjagtigt de mål, de har fået fra vore læster, og derfor kan man også regne med vore målskemaer, når man skal finde sin størrelse. Vi har valgt at “bygge” vore læster efter den tyske standard med 6 mm forskel mellem længden på størrelserne. En standard som også anvendes i det meste af EU, men skostørrelser er langtfra standardiserede, så vi anbefaler at bruge vores størrelsesguide, inden man vælger sine sko

Den stadigt våde uldsko, sættes til tørre på læsten, og dagen efter påsættes en stærk sål af latex (naturgummi). Sålen limes på med flydende latex og skoen trækken så af læsten. 
Sålen sys med et sting langs kanten for en sikkerheds skyld. 
Til sidst påsys diverse mærker, og efter et sidste kvalitetscheck, pakkes skoene i poser af indisk bomuld og fragtes til Danmark.

Vore håndværkere, (oftest kvinder), kan fremstille 2 - 3 par om dagen, og får, efter en kort oplæring på 3 måneder, en løn som svarer til en mandlig skolelærer i Kathmandu. En relativt god løn for en kvindelig arbejder med så kort uddannelse. I det hele taget har Thomas Glerup, som dansk arbejdsgiver i Nepal, ment at fair betaling af arbejdskraften er en styrke for både arbejderne, men også for virksomheden. Vi kan ikke ændre hele Verden, og lønnen er stadig meget lav sammenlignet med en dansk løn. Men, vi kan sikre at vore arbejdere får lige løn for lige arbejde, at vore ansatte kan forsørge sig selv og deres familier med deres løn, og vi kan bidrage til, at produktionen af uldsko i Nepal udvikles og vokser i fremtiden.